FYSIK

Dette emne omhandler de fysiske omstændigheder når emner udsættes for tryk under vand.

01.Hvorfor bliver man hurtigere afkølet i vandet, end i luften ?
02.Hvordan opfører lyset sig , når det brydes gennem vandet ?
03.Hvordan opfattes en genstand i vandet ?
04.Hvad betyder Optisk bedrag ?
05.Hvorfor er det svært at bestemme hvor lyden kommer fra under vandet ?
06.Hvad siger Arkimedes lov ?
07.Hvad betyder begreberne : Det absolutte tryk-Omgivelsestrykket-manometertrykket. ?
08.Hvad siger Boyles lov ?
09.Hvad siger Charles lov ?
10.Hvad siger Daltons lov ?
11.Hvad siger Henrys lov ?

SVAR FYSIK

01.Hvorfor bliver man hurtigere afkølet i vandet, end i luften ?
Man bliver hurtigere kølet af, hvis man befinder sig i vandet end hvis man befinder sig  i luften. Det skyldes at vandet er tættere end luften.   Molekylerne står tættere, og jo tættere molekylerne er, jo letter er det at overføre varmen (energien).   Vand leder varmen ca. 20 gange hurtigere end luft. Det er grunden til at en dykker hurtigere bliver afkølet i vandet, end i luften .

02.Hvordan opfører lyset sig, når det brydes gennem vandet ?
Afhængig af tætheden af det materiale lyset skal bevæge sig igennem, bevæger lyset sig med forskellige hastigheder.   Jo tættere materialet er, jo sværere har lyset ved at trænge igennem.   Når lyset brydes gennem vandoverfladen brydes vinklen.   Lys består af elektromagnetisk energi, det er en energi der er SYNLIG, andre former for energi , røntgenbølger/radiobølger/kosmisk bølger/radiobølger er ikke synlige.

03.Hvordan opfattes en genstand i vandet ?
En genstand i vandet, opfattes som om den er nærmere og større end den i virkeligheden er. Lys der passerer gennem vandet bliver brudt, denne effekt virker som et forstørrelsesglas, og genstanden vil opfattes 4:3 gange nærmere end den er. Samtidig virker genstanden 25% større.

04.Hvad betyder Optisk bedrag ?
Optisk bedrag er et fænomen som bruges om en genstand, der virker længere væk end den egentlig er.   På overflade bruger vi kendte referencer for at bestemme afstand til en genstand. Under vandet kan det være svært at bedømme denne afstanden da der ikke er de „kendte‟ referencer, som vi er vant til på overfladen. Derfor kan man blive snydt, og tro at genstanden er længere væk end den egentlig er.   Den største faktor der er skyld i Optisk bedrag under vandet er uklart vand.

05.Hvorfor er det svært at bestemme hvor lyden kommer fra under vandet ?
Jo tættere en genstand er, jo hurtigere bevæger lyder sig.   Lyden består af tryk.   Lyden opstår når en genstand sættes i bevægelse, der dannes en serie vibrationer, disse vibrationer danner en trykbølge, denne overføres og opfattes som lyd.   Vand er et tættere materiale en luft, og derfor vil lyden ( trykket), bevæge sig hurtigere i vandet.   Når vi i luften kan bestemme hvor lyden kommer fra, skyldes det, den tid lyder tager at kommer fra det ene øre til det andet, Under vandet hører vi lyder på begge øre ca. samtidig, og har derfor svært ved at bedømme hvor den kommer fra.

Eks. kommer lyden  fra venstre side, vil venstre øre modtage lyden hurtigere end højre øre, denne tids forskydelse, er nok til at vi kan bestemme hvor lyden kommer fra.   Under vandet bevæger lyden sig 4 gange hurtigere end i luften, og det er nok til, at vores hjerne ikke kan bestemme hvor lyden kommer fra.   Hjernen tolker, at lyden kan komme fra alle retninger.   I luft bevæger lyden sig  340 Meter pr. sekund – I vandet bevæger lyden sig 1475 Meter pr. sekund..

06.Hvad siger Arkimedes lov ?
Arkimedes lov siger, at en genstand som helt eller delvis nedsænkes i væske, får en opdrift, som er lig med den væske genstanden fortrænger.  Når man ved hvad genstanden vejer og hvad den fortrænger, kan man udregne hvor meget opdrift genstanden har, og dermed hvor stor en kraft der skal til for at hæve den.

Eks. Et legeme der ligger på bunden af vandet vejer 200 kg. Legemet fortrænger 150 Kg. Arkimedes lov siger at en genstand for samme opdrift som det fortrænger.  Altså genstanden har en kraft der trækker NED med 200 kg. OG en kraft der trækker OP med 150 Kg.   Nu skal vi så regne ud hvad der skal tilføjes af kraft for at få genstanden løftet, :  200 Kg – 150 Kg. = 50 Kg. Vi skal så tilføje en kraft OP der er lig med 50 Kg,  Gør vi det, vil genstanden få en „neutral opdrift‟.   For at hæve en genstand, kan man bruge en „hæveballon‟.   Nu skal vi så finde ud af hvor meget luft der skal i denne hæveballon for at genstanden for en neutral opdrift ?   Vi ved at en genstand vejer det samme som den fortrænger, og vi ved at vi mangler 50 Kg for at genstanden for en neutral opdrift.   Hvis vores hæveballon er på 100 Liter, skal vi altså fylde den halvt op( 50 liter luft), så vil genstanden få en neutral opdrift, fylder vi så lidt mere luft i ballonen, vil genstanden hæve sig.   Dybden genstanden ligger på er ikke væsentlig, idet vand IKKE kan komprimeres.

07.Hvad betyder begreberne: Det absolutte tryk – Omgivelses-trykket & Manometertrykket. ?
Trykket på overfladen er på 1 Atmosfæres tryk ( 1 ATM).  For hver 10 Meter vi bevæger os ned under vandoverfladen stiger trykket med 1 ATM.  Det absolutte tryk er lig med trykket på den pågældende dybde + trykket på overfladen.

Eks. det absolutte tryk på 20 meters dybde er : Det atmosfæriske tryk på overfladen = 1 ATM + trykket på 20 meter = 2 ATM   I alt 3 ATM.  Omgivelses-trykket vil sige det tryk omgivelserne har på en pågældende dybde.   Omgivelses-trykket / Det absolutte tryk & Det totale tryk er synonymt, resultatet vil være det samme for ALLE tre „tryk‟.  Manometertrykket er ikke „afhængig‟ af det atmosfæriske tryk.   Manometertrykket er Det absolutte tryk, minus Det atmosfæriske tryk.

Eks. trykket på 20 meter er 1 ATM pr.10 meter  I alt 2 ATM  Manometertrykket måles i BAR.  På 20 meter dybde vil det Absolutte tryk være 3 ATM, Manometertrykket 3 BAR, og Omgivelses trykket 3 ATM.

08.Hvad siger Boyles lov ?
Boyles lov siger at: ‟ Tryk gange volumen for en bestemt gas mængde er uforandret når temperaturen er konstant‟.  Luft kan komprimeres modsat vand.

Eks. En ballon fyldes med 20 liter luft på 30 meters dybde, hvad vil volumen på ballonen være når den kommer op til overfladen ?.

Svar: På 30 meters dybde er det totale tryk 4 ATM. Bevæger ballonen sig op mod overflade vil trykket mindskes og luften i ballonen vil tilpasse sig trykket, og dermed udvide sig.( Husk at luft kan komprimeres) når ballonen når overfladen, vil luften i ballonen fylde 20 liter luft * 4 ATM = 80 Liter luft.   ‟ En luftmængde på en given dybde vil udvide sig med, den oprindelige luftmængde gange med det totale tryk, på det sted ballonen blev sendt til overfladen.‟  OBS.! Idet en dykker bevæger sig på forskellige dybder og dermed forskellig tryk, og samtidig medbringer luft, som kan komprimeres, er det vigtigt, at kende til Boyles lov for at undgå dykkerskader.   Det er vigtigt for en dykker HELE tiden, at puste ud ( små bobler) når dykkeren bevæger sig mod overfladen, dette for at kompenserer for luftens udvidelse og trykket.   Holder man vejret på vej op, udvider luften sig i lungerne og man risikerer en lungeekspansion (lungerne sprænger).

09.Hvad siger Charles lov ?
Charles lov siger at, „En gas mængdes volumen øges med temperaturen, så længe trykket holdes konstant‟.  Jo varmere en gas mængde (eks. luft) er, jo hurtigere bevæger molekylerne sig og jo mere øges trykket.  Dette ses på en dykkers luftflaske, når en flaske bliver fyldt med komprimeret luft, bliver den varm, dette skyldes friktionen, og det tryk som flasken fyldes med, efterhånden som flaskens temperatur nærmer sig den omgivende temperatur falder flaskens tryk. En tommelfingerregel er ‟ for hver celsius grad en gas mængde ændre sig, vil der ske en tilsvarende ændring i trykket på 0,6 ATM.

Eks.  En luftflaske har et tryk på 200 Bar ved 30 grader, flasken sænkes ned i vand på 5 grader, der er nu en forskel på 25 grader, flasketrykket vil nu være :  30 grader – 5 grader = 25 grader. –  25 grader * 0,6 atm = 15 –  200 bar – 15 bar = 185 Bar.  Flaskens tryk ved 5 Grader vil være 185 Bar.

10.Hvad siger Daltons lov ?
Daltons lov handler om partialtryk og gas blanding. Daltons lov siger ‟ En blanding af gas i et lukket rum, udøver et tryk som er lig med summen af de tryk som hvert enkelt af gasarterne i blandingen ville udøve, hvis de stod alene,‟  For at kunne regne partilaltrykket ud, må man kende , det absolutte tryk og en gasarts bestanddele.  En luftblanding, består af  21 % Oxygen (Ilt) + 78 % Nitrogen + 1 % Carbondioxid.

Eks. Udregn Partialtrykket for oxygen,  når det absolutte tryk er 3 ATM og luftblandingen består af 21 % Oxygen.  Man ganger det absolutte tryk med den procentdel af  luftblandingen der består af oxygen..  3 Atm * 21% = 3*21:100 = 0,63 ATM.

11.Hvad siger Henrys lov ?
Henrys lov siger ‟ hvis en af faktorerne øges vil den anden faktor også øges‟  Der vil være en ligevægt mellem trykket i en væske og trykket i den gas som kommer i kontakt med væsken.

Eks. Hvis du ryster en sodavand tilsat kulsyre, og derefter åbner flasken, vil sodavandet begynde at bruse, det der sker, er, at trykket i sodavandet begynder at udjævne trykket så det tilpasser sig det omkringværende tryk.

FYSIOLOGI

Dette emne omhandler, hvordan kroppen reagerer på dykning.

01.Hvad er Oxygen og hvad er dets formål ?
02.Hvad er Karbondioxid ?
03.Hvad er Hypoksi ?
04.Hvad er Shallow Water Blackout ?
05.Hvad er Blackout ?
06.Hvad er Sinus-Carotis Refleks ?
07.Hvad er Trykfaldssyge ?
08.Hvad er Tavse Bobler ?
09.Hvad er Nitrogennarkose  ?
10.Hvad er Luftemboli ? 

SVAR FYSIOLOGI

01.Hvad er Oxygen og hvad er dets formål ?

Oxygen er ilt, ilt er et stof som mennesker og dyr er afhængige af, for at bibeholde livet. Ingen ilt ingen liv. Vore organer „lever‟ af ilten.  Oxygen består af 3 bestanddele.. Ca. 21% Ilt + 78% Nitrogen + 1% Karbondioxid.  Hver gang vi trækker vejret, indeholder det luft, vi inhalerer de tre bestanddele.  Vi kan kun bruge Ilten.  Af de 21% Ilt bruger vi ca. 6%. resten puster vi ud igen. Når vi trækker vejret, kommer luften ned i lungerne, lungerne filtrerer luften og sørger for at ilten bliver transporteret videre til resten af organerne, Oxygenet (ilten) transporteres rundt i kroppen ved hjælp af et stof som kaldes hæmoglobin og som findes i de røde blodlegemer.  Hvis man forestiller sig, at man ikke havde hæmoglobinet til at hjælpe med at transporterer ilten rundt i kroppen, så skulle kroppen transporterer blodet rundt i kroppen ca. 15-20 gange hurtigere, hvilket vil belaste hjertet enormt .

02.Hvad er Karbondioxid ?

Ved en indånding er der ca. 1 % Karbondioxid. Indånder man store mængder af Karbondioxid, kan legemet/hjernen tage skade, i værste fald dør man.  Desværre har Karbondioxid den egenskab, at den meget lettere end ilten, binder sig til hæmoglobinet og dermed transporteres rundt i kroppen. da vi ikke har nogen glæde af Karbondioxid, skal vi undgå at indånde for meget Karbondioxid.  Som dykker er der visse forholdsregler man skal tage, når man trækker vejret under vandet, gennem en regulator.

HUSK !!!Træk vejret dybt og roligt, både når du trækker vejret gennem en regulator og en snorkel, en rolig og dyb indånding/udånding, formindsker det „døde‟ rum der opstår i en regulator og snorkel, og forhindre at man gentagne gange indånder den luft man lige har udåndet, husk på at hver gang du indånder luft, bruger du 6% ilt, indånder du så den samme udåndingsluft igen, er der 21%-6% ca. 15% luft tilbage, gør du det et par gange er der ikke den ilt tilbage, som kroppen har behov for .

03.Hvad er Hypoksi ?

Hypoksi opstår når Karbondioxidinholdet ikke er højt nok til at kunne stimulerer vejtrækningen, før ilten i legemet er brugt op.  Karbondioxid er det stof der styrer vores automatiske vejrtrækning.  Når koncentrationen af Karbondioxid er på et bestemt niveau, sendes der signal til hjernen om at nu skal der foretages en vejrtrækning.  Hyperventilerer man, går der rod i den naturlige balance, og kroppen bliver forvirret, hvis man foretager nogle hurtige og dybe vejrtrækninger efter hinanden, og derefter holder vejret, er balance mellem ilten og Karbondioxid forskubbet, og det vil tage længere tid før ophobningen af Karbondioxid er på det niveau, som gør at der skal sendes signal til hjernen om at trække vejret.  Dette medfører at man risikerer, at få et „Blackout‟ hvilken vil sige at man besvimer, idet kroppen ikke får den nødvendige ilt.  Det er et paradoks at den faktor der styrer vejtrækningen, ikke er iltmangelen, men ophobning af Karbondioxid.  Den kendte dykkertabel fysiolog J.S Haldane, er blandt de forsker der fandt ud af  hvordan vejrtrækningen bliver styret.

04.Hvad er Shallow Water Blackout ?

Shallow Water Blackout kan opstå hvis en dykker holder vejret for længe. Tager man flere dybe vejtrækninger efter hinanden, forskubber man den naturlige balance mellem ilten og Karbondioxid.  Der kan så ske det, at  vævet bliver Hypoksisk, dvs. vævet/legemet mangler ilt, men karbondioxiden som styrer vejtrækningen er endnu ikke nået det niveau, som gør at der skal sendes signal til hjernen om at trække vejret.  Nu har vi en situation hvor vævet mangler ilt, men man holder stadig vejret og får dermed ikke den nødvendige ilt.  For vævet ikke ilt nok, holder det op med at fungere, og dykkeren mister bevidstheden. Mister man bevidstheden på land besvimer man, ret hurtigt begynder vejrtrækningen igen at fungerer normalt, men under vandet risikerer man at drukne .

05.Hvad er Blackout ?

Blackout vil sige at man mister bevidstheden, man besvimer.  Når man besvimer er det fordi hjernen ikke får den tilstrækkelige ilt den har behov for.  Når man dykker er man under forskellige tryk, partialtrykket er forskellig afhængig hvilken dybde man befinder sig på.  Hvis man foretager en for hurtig opstigning, kan man få et blackout, Dette sker fordi partialtrykket i den ilt der er i lungealveolerne reduceres for hurtigt.  På en given dybde kan partialtrykket være tilstrækkeligt, men samme partilaltryk er for lidt ved en mindre dybde.  En opstigning fra 10 meter, reducerer partialtrykket på 50%.  Det er det kraftige/hurtige trykfald der kan føre til blackout,  Hvis man får et Blackout under vandet kan det medføre drukning.

*** Husk ALTID langsom opstigning*** .

06.Hvad er Sinus-Carotis Refleks ?

På hver side af halspulsåren sider 2 pulsårer, disse pulsårer er påvirkelig af tryk,  I pulsårerne findes nogle „Sinus-Carotis-reseptorer‟ som stimulerer det hjertehæmmende center, som ligger i hjernen.  Klemmer man på halspulsårerne, nedsætter man hjerteaktiviteten til et punkt, som bevirket at det ikke mere kan opretholde en tilstrækkelig blodtilstrømning til hjernen. Hos dykker kan en dykkerdragt der strammer om halsen, udløse denne Sinus-Carotis-refleks .

07.Hvad er trykfaldssyge ?

En dykker får lettere trykfaldssyge på overfladen, idet bobledannelsen ikke opstår før vævet er overmættet.  Dvs. at vævet indeholder mere tryk end omgivelsestrykket.  Når trykket bliver reduceret ved opstigning, og opstigningen  sker hurtigere end vævet kan udligne trykket, kan man risikere at få trykfaldssyge.  Faktisk kan man opholde sig i dybet i en uendelighed, trykfaldssyge sker først ved opstigning til overfladen.  Har man en overmætning i blodet og bevæger sig for hurtigt til overfladen, og vævet ikke kan nå at udligne, sker der bobledannelser i blodet.  Der er 2 faktorer der bestemmer hvor modtagelig man er for at pådrage sig trykfaldssyge… Tætheden i vævet og blodgennemstrømningen der når ud til vævet… Vi kan kun bestemme den ene faktor… nemlig blodgennemstrømningen der når ud til vævet.  Det er den faktor man styrer ved at foretage dekompression stop/sikkerhedsstop ved opstigning.  Symptomer på trykfaldssyge er smerter i ledbånd og træthed.  Symptomerne ses ofte efter ca. 30 minutter på overfladen, og kan minde om lammelser i begge sider af  kroppen.  Trykfaldssyge kræver oftest at man kommer i trykkammer, et kammer der kan efterligne et bestemt tryk, hvori man  så langsomt udligner trykket til overfladetrykket .

08.Hvad er Tavse Bobler ?

Tavse bobler er et begreb der knytter sig til trykfaldssyge.  Tavse bobler er så små at de ikke giver symptom på trykfaldssyge.  Tavse, betyder at boblerne er så små at de ikke giver symptom på trykfaldssyge og at de ikke kan opdages.  Man kan kun måle tavse bobler ved hjælp af ultralyds-strømnings-måler.  Det er et apparat der bruges når man skal udregne dekompressionsmodeller/dykkertabeller og dykkercomputer.  Ved trykfaldssyge bliver der dannet bobler, fordi nitrogenet ikke udskilles hurtigt nok .

09.Hvad er Nitrogennarkose ?

Nitrogennarkose er et emne man ikke har det fuldstændige overblik over.  Man mener at nitrogennarkose opstår når nervecellerne får et sammenbrud, altså der går „rod‟ i de nerveimpulser, der bliver afsendt til hjernen.  Dette sker når man indånder nitrogen under tryk.  Nitrogennarkose er afhængig af hvor godt nitrogenet optages i vævet.  En nitrogennarkose kan opstå på forskellige dybder, og er afhængig af hvilken tilstand en dykker er i, men for de fleste sker det på 30 Meters dybde.  Symptomer på nitrogennarkose, er Fejlbedømning/reduceret koordineringsevne/ Falsk tryghedsfornemmelse/Tåbelig adfærd/Ignorering af sikkerhed. Opdager man en dykker som har disse symptomer, skal man straks tage dykkeren op på mindre dybde, så forsvinder symptomerne med det samme .

10.Hvad er Luftemboli ?

Ved Luftemboli slipper der bobler direkte ind i blodårerne.  Boblerne transporteres rundt i kroppen, til hjertet og hjernen, under opstigning udvides boblerne og de kan så blive så store at de blokerer for blodtransporten, blokeres blodtransporten til hjernen, bliver man bevidstløs. Luftemboli opstår for det meste kun i en af  kroppens sider. Førstehjælp for luftemboli er ilt, gives der ilt, forbedres patienten oftest ret hurtigt. Den alvorligste form for lungeekspansion er luftemboli .

FÆRDIGHEDER

Dette emne omhandler, hvordan man bør/skal befærde sig før/under og efter et dyk. 

01.Hvad er en kontrolleret nødopstigning ?
02.Hvordan udregner man den korrekte vægtbalance ?
03.Kendetegn under vandet ?
04.Navigering med kompas ?
05.Hvordan skal man forholde sig, hvis man har for lidt luft tilbage, eller helt er løbet tom for luft under et dyk ?
06.Hvordan beregner man afstande under vandet ?
07.Hvad er minimum kravene for udstyr, man bør medbringe på et natdyk ?  

SVAR FÆRDIGHEDER

01.Hvad er en kontrolleret nød-opstigning ?

En kontrolleret nød-opstigning (Controlled Emergenzy Swimming Ascent – CESA) vil sige, at man fra en given dybde, skal til overfladen hurtigst muligt, under kontrolleret forhold.
Det er YDERST vigtigt hele tiden at puste ud under opstigningen, for at undgå lungeekspansion ( Lungesprængning).
Under opstigning vil luften udvide sig og da der ikke er plads til luften i lungerne, risikerer lungerne at tage skade, så derfor husk ALTID at puste ud ved opstigning til overfladen.
En af de omstændigheder der gør, at det er nødvendigt at foretage en kontrolleret opstigning, kan være at man er løbet tør for luft, i dette tilfælde vil man have tilbøjelighed til at spare på luften, og dermed holde vejret, og ellers tænke på at komme til overfladen hurtigst mulig, her er det man skal bevare overblikket og sørge for at opstigningen sker kontrolleret, dvs.  ikke for hurtigt og ikke holde vejret, man skal ikke være bange for at slippe luft ud af munden, idet luften hele tiden vil udvide sig på vej mod overfladen, så man vil hele tiden på vej op have luft nok.
En god måde at kontrolleret hvor meget luft man lukker ud af munden under opstigningen, er hele tiden at lave en „A-lyd‟, på den måde kan man styre en kontinuerlig udsivning af luft hele vejen til overfladen.
Under hele opstigningen skal dykkeren holder udstyret på plads, og BEHOLDE regulatoren i munden, at holder udstyret på plads, er den eneste måde man kan kontrollere opstigning på. Ved at beholde vægtbæltet på, kan man styre op driften.

At beholde regulatoren i munden har følgende fordele:

1. Efterhånden som omgivelses-trykket falder vil luften i flasken udvide sig, og man vil kunne trække lidt mere luft ud af flasken.
2. Idet der ikke er mere luft til rådighed, vil man pr. refleks prøve at trække vejret, er regulatoren i munden, og man trækker vejret, undgår man, at trække vand ned i lungerne.
3. Det der gjorde at man var nødt til at foretage en kontrolleret nødopstigning, kan i mellem tiden været blevet „repareret‟, det kunne være flaskeventilen som var lukket, og makkeren så har åbnet den, hvis man så i panik, har smidt regulatoren, er det svært at vende tilbage til normal vejtrækning.

En anden vigtig ting ved Kontrolleret opstigning, er at opretholde en normal op stigningshastighed. dvs. ikke over 18 meter pr minut. Dette er endnu en vigtig grund til at beholde vægtbæltet på..
(Husk  det er en Kontrolleret opstigning der i dette tilfælde er tale om ).  En kontrolleret opstigning må ALDRIG ske med positiv opdrift.

En ukontrolleret opstigning foretages KUN hvis andet ikke er muligt og man er på dybt vand, at det her og nu gælder om at komme til overfladen, i dette tilfælde er dykkersyge mm. at foretrække frem for døden  og så er det man smider vægtbæltet, og foretager en ukontrolleret opstigning, med positiv opdrift .

02.Hvordan udregner man den korrekte vægtbalance ?
Negativ opdrift vil sige at man, af sig selv falder ned.  Positiv opdrift vil sige at man bevæger sig opad.  Neutral opdrift vil sige at man kan befinde sig på en given dybde uden hverken at falde ned eller stige op.  Hvor meget vægt man så skal have på, for at kunne opretholde en neutral opdrift, er meget forskelligt fra menneske til menneske, det afhænger af kroppens bygning, fedtvæv/muskelvæv, så man må prøve sig frem.  For at finde den rigtige vægtbalance, skal man i overfladen, med en tom BCD kunne flyde med øjnene i vandoverfladen mens man trækker vejret normalt. Puster man så ud, skal man synke. Har man øjnene i vandoverfladen efter af have pustet ud, har man for lidt vægt på, har man øjnene i vandoverfladen og luft i bcd’en har man for meget vægt på .

03.Kendetegn under vandet ?
Under vandet kan man jo ikke se de kendetegn vi har oppe på overfladen, så som sol/måne osv. men der er visse kendetegn under vandet som kan indikere hvilken vej man svømmer. Sandformationer går oftest parallelt med kystlinjen.  Ændringer i dybden betyder oftest at man bevæger mod/fra land .

04.Navigering med kompas ?

Vil man hele tiden vide hvor man er, når man dykker, er et kompas uundværlig.  Kompasset er den eneste 100 % sikre måde en dykker kan vide i hvilken retning han bevæger sig under vandet. Før en dykker går i vandet, skal han tage en kompaspejling, en god pejling kan være at observerer hvad kursen er fra kystlinjen og diagonalt ud mod vandet, Et kompas har 360 grader, og når man kender kursen ud fra kystlinjen, ved man altid under vandet hvilken vej man bevæger sig.  Bliver man i tvivl om hvilken retning man bevæger sig under vandet, så stol ALTID på kompasset, Er man ikke godt kendt på dykkerstedet, så er det umuligt at finde rundt ved hjælp af intuition, så stol på kompasset, det tager kun fejl, hvis det er i stykker. Det er en god ide at øve sig på land med et kompas, før man skal dykke.  Da det kan være svært at navigere under vandet, er det en god ide at skrive kursen man har taget på land før dykker ned, da man har let ved at glemme hvad kursen stod på, når først man er kommer under vandet, og har man ikke kursen med sig med under vandet, så er et ikke til at vide i hvilken retning man bevæger sig

05.Hvordan skal man forholde sig, hvis man har for lidt luft tilbage, eller helt er løbet tom for luft under et dyk ?

Hvis man opdager, at man har for lidt luft tilbage, til at afslutte dykket, eller helt er løbet tør for luft, skal man få fat i makkerens Octopus, dvs. makkerens alternative luftkilde som man skal bruge til fortsat at trække vejret med.  Under vandet kan man jo ikke tale sammen, så man har nogle tegn, som man bruger til at kommunikerer med.

1. Er man ved at løbe tør for luft, svømmer man hen til sin makker og viser ham følgende signal :

 ‟ En knyttet hånd føres mod brystet, som betyder – JEG HAR FOR LIDT LUFT TILBAGE‟

2. Er man helt løbet tom for luft, bruges følgende signal :

‟ EN flad hånd føres forbi egen strube som betyder –  JEG ER LØBET TOM FOR LUFT‟

Du tager makkerens alternative luft kilde, bruger den til at trække vejret,  holder et fast tag i makkeren, dykket stoppes og sammen foretager i en kontrolleret opstigning.  Hvis makkeren ikke har en ekstra luft kilde, er man nød til at, bruge makkerens primære luftkilde, og deles om den, man tager et godt tag i hinanden, stopper dykket, den ene styre luftkilden, man skiftes til at tage 2 dybe indåndinger, mens man roligt og kontrolleret bevæger sig mod overfladen, det er vigtigt at man hele tiden holder tæt kontakt, og den der ikke har luftkilden, skal sørger for at han slipper små luftbobler ud af munden, her kan man foretage ‟ A-lyden‟. Dette for at undgå lungeskader, idet luften udvider sig i lungerne på vej op .

06.Hvordan beregner man afstande under vandet ?

For at kunne beregne afstande under vandet, kan man bruge følgende :

1. Armlængde, man måler afstanden mellem armene. Denne afstand kan så bruges under vandet til at måle en given afstand.
2. Benspark, Under vandet måler man antal benspark det taget at svømme en kendt distance.

Eks. Man har en kendt afstand, den svømmer man.  Når man kender det antal benspark man brugte på afstanden, kan man nu ud fra benspark, udregne afstand under vand.

Armlængde er den mest nøjagtige måling, idet benspark påvirkes af strøm og miljø under vandet .

07.Hvad er minimum-kravene for udstyr, man bør medbringe på et natdyk ?

• Et hovedlygte, Lygten bør kunne dække et rimeligt stort område.
• En reservelygte, Lygten kan være en lille lygte, men igen med en rimelig god lyskilde, så man uden problemer kan orienterer sig, lygten bør ligge et let tilgængelig sted, evt. i en af lommerne i BCD’en.
• En kemisk lys-stav.

Hovedlygten og reservelygten, er mekaniske lygter, som kan svigte, pæren kan gå i stykker, komme der vand ind i lygten, svigter batterierne.  En kemisk lys-stav fungerer på den måde at, når man „knækker‟ staven begynder den at lyse, lys-staven er en-gangs, og smides væk efter brug.  Svigter hovedlygten og reservelygten, og man bliver væk fra sin makker, vil lys staven kunne bruges, så man kan ses af andre dykker, samt hvis du ligger i overfladen.  Husk begge dykker i et dykkerteam SKAL  have min. 2 lygter + lys-stav hver, i tilfælde af, at dykkerne bliver væk fra hinanden, skal begge dykker kunne håndterer, en mulig fejlfunktion på lygterne, og så nytter det jo ikke noget at det var makkeren der havde „ekstralygten‟ .

FØRSTEHJÆLP/GENOPLIVNING

01.Hvilken førstehjælps-udstyr bør man medbringe når man skal dykke ?
02.Basal genoplivning

SVAR FØRSTEHJÆLP/GENOPLIVNING 

*

Man bør altid have en førstehjælps/genoplivnings-kuffert med, når man dykker.

Har man råd til at købe dyrt dykkerudstyr, computer, og hvad der ellers hører til, når man dykker, så har man selvfølgelig også råd til at investerer i en førstehjælps/genoplivnings-kuffert.

Hvis ikke man har det, eller ikke har lyst til at investerer i kufferten, så bør man dykke sammen med en dykkercenter, de har ALTID en genoplivnings-kuffert med på deres dyk

Der er især 3 ting man skal have med sig, det er noget varmt tøj, og noget varmt Te-Kaffe-Cacao, altså noget man kan varme sig på.

Hypotermi, kulde-tab, er let at få, idet vand leder meget bedre end luft, og man derfor hurtigere mister ens egen varme.

I det situation, er det rigtig godt at kunne supplerer med noget varmt at drikke, og  tørt og varmt tøj.

Har man fået det dårligt under dykket, det snurre i armene, leddene går ondt, så kan det skyldes dykkersyge,

man kan have været for lang tid nede, gået for hurtigt op, inhaleret for høj nitros procent, på for lavt en dybde, eller, man har det bare skidt.

Behandlingen er den samme, ILT, 100% ilt fra en en medbragt ILT flaske.

De flasker vi dykker med er er typisk på 21%, svare til den atmosfæriske luft, vi indånder, i visse tilfælde kan kan dykke med Nitrox, dvs. at man fylder flasken med mere end de 21% , typisk til 32%. ( Her er vi i den tekniske afdeling, du kan tage et Nitrox speciality kursus, så ved du hvad jeg snakker om )

Men ved førstehjælp, så skal man bruge 100% ilt.

ILT er det absolut vigtigste at medbringe, og bør  som minimum ALTID medbringes når man dykker.

derudover, almindelig førstehjælp tilbehør, forbinding, plaster, til små skrammer.

02.Basal genoplivning

Stands ulykken

• Inden man begynder den egentlige førstehjælp, skal ulykken standses. Det vil sige trafikken skal standses, motoren stoppes, elektriciteten afbrydes, gastilførslen afbrydes, den druknede bringes op af vandet og så videre.
• Kan man ikke umiddelbart standse ulykken, må man få den tilskadekomne væk fra faren, det vil sige, at det kan blive nødvendigt at flytte vedkomne.

Egen sikkerhed

• Det er helt afgørende, at hjælperen/vidnet ikke selv bliver et nyt offer. Trafikulykker, ildebrande, drukneulykker eller brøndulykker er særligt farlige for den, der forsøger at redde den forulykkede.

Vurdér den tilskadekomne

• Når man er ved den tilskadekomne, vil man hurtigt ved råb og berøring kunne afgøre om personen er ved bevidsthed eller bevidstløs.

Det grundlæggende princip man anvender i al førstehjælp til syge/tilskadekomne er:

• A– Airway (frie luftveje)
• B– Breathing (vejrtrækning)

• C – Circulation (kredsløbet og hjertet)

Uden ilt dør hjernecellerne i løbet af få minutter. Ved al førstehjælp sikrer man sig altså, at det er muligt at få ilt ned i luftvejene, at der er luftskifte i lungerne og at der er blodcirkulation til at bringe ilten rundt i kroppen.

Fordelen ved ”ABC” princippet er, at man altid anvender den samme systematiske metode til at undersøge en svært syg eller tilskadekommen person. Det er afgørende, at man undersøger og behandler i den nævnte rækkefølge, da frie luftveje er en forudsætning for at man kan trække vejret eller få luft i lungerne, og vejrtrækning er igen en forudsætning for blodcirkulation.

Ganske ofte vil simple manøvrer til at skabe frie luftveje medføre, at patienten selv begynder at trække vejret. Det kunne for eksempel være ved synlige fremmedlegemer i munden, hvor disse fjernes med fingrene eller ved bevidstløshed, hvor hovedet bøjes let bagover og hagen skubbes frem.

Bevidstløse personer vil ikke selv kunne opretholde ”frie luftveje”, da tungen falder tilbage mod ganen og forhindrer vejrtrækningen. Kæbeløft og bagoverbøjning af hovedet vil i denne situation på få sekunder være livreddende, men er samtidigt forudsætningen for at man selv vil kunne blæse luft i lungerne på den tilskadekomne, hvis vedkomne ikke selv trækker vejret.

Ved mistanke om slag mod hovedet eller ryggen skal man dog nøjes med at løfte hagen frem og ikke bøje hovedet tilbage for at undgå at komme til at beskadige rygmarven ved brud på hals-hvirvlerne.

Cirkulationen undersøges hurtigt ved at se efter tegn på liv, der kan være normal vejrtrækning, hoste og bevægelser.

Tilkald hjælp

Hvis man er vidne til en ulykke eller observerer en person med akut svær sygdom, skal man først og fremmest råbe eller ringe efter hjælp. Har man ikke inden man påbegynder redning eller genoplivning sikret sig, at der kommer hjælp, kan man let blive fanget i en situation, hvor tiden går og den effektive livreddende behandling, brandslukning eller lignende, ikke når frem i tide. Ring 112 og oplys om, hvad der er sket, hvor der er sket, hvor mange der er kommet til skade, hvor du ringer fra og oplys om eventuelt specielle forhold. Ofte vil alarmcentralen kunne hjælpe med råd i den konkrete situation. Ved hjertestop vil alarmcentralen f.eks. ofte kunne vejlede med genoplivning og anvise nærmeste hjertestarter (AED). Alarmcentralen er bemandet med sundhedsfagligt personale.

Flere og flere steder er der opstillet hjertestartere også kaldet automatiske defibrillatorer, det vil sige apparater, der kan analysere hjerterytmen og give stød, der sætter hjertet i gang, hvis det er nødvendigt. Har man adgang til en AED, kan den med fordel anvendes hurtigt. En AED vil kun give stød, hvis der er en stødbar rytme. Ellers vil en stemme guide redderen videre med den basale genoplivning.

Giv almindelig førstehjælp

Er ABC sikret og har patienten ikke hjertestop eller vejrtrækningsstop, kan man gå videre med almindelig førstehjælp. Det er nødvendigt til stadighed at observere den tilskadekomne tæt, da tilstanden hurtigt kan ændre sig. Bliver man nødt til at forlade en tilskadekommen lejres vedkommende i stabilt sideleje for at bevare frie luftveje og forhindre kvælning af for eksempel opkast og vedkomne beskyttes mod afkøling med tæpper, overtøj eller lignende.

Ved flere tilskadekomne på samme tid bliver man nødt til at prioritere sin indsats. Det er sjældent dem, der råber højst, der har mest akut brug for hjælp. Anvender man ABC-princippet kan man på afstand erkende, at én der råber og skriger ikke lige nu har luftvejsproblemer eller ikke har vejrtrækning. En livløs stille person kan derimod have akut brug for hjælp til at få skabt frie luftveje. ABC-principperne kan altså med fordel anvendes ved alle akut syge eller tilskadekomne og er hurtigt udført, hvis der ikke er noget galt.

Udover livreddende førstehjælp og almindelig førstehjælp kan man tænke på psykisk førstehjælp. Hér er det ofte nok at lægge en beroligende hånd på den tilskadekomne og tale i et roligt toneleje. For de fleste er det tilstrækkeligt at fornemme, at der er en kompetent hjælper, der signalerer at vedkommende tør tage et ansvar og hjælpe den syge.