Dyk – Udstyrs Guide – Bernardo web

Dyk - Udstyrs Guide

Det er vigtigt at være fortroligt og kende sit dykker udstyr godt, det er ligeledes vigtigt, at sikre sig at udstyret er behageligt at have på samt have et indgående kendskab til sit udstyr.

Et godt kendskab til sit udstyr, gør at man letter kan forudse potentielle problemer og dermed undgå dem.

En god vedligeholdelse af sit udstyr og en regelmæssig services er MEGET vigtigt.

*

BCD’EN

Buoyancy Control Device eller Buoyancy Compensating Device

Formål: Sørger for at dykkeren, kan styre nedstigning/opstigning, holde sig neutral på en aktuel dybde

Den skal være designet så vesten holdes fast på dykkeren både under nedstigning og opstigning i vandet.
Når den pustes op, må den ikke glide op omkring dykkerens hals.
Det skal være let og simpelt, at kunne lukke luft ud/ind af vesten.
Den skal have en overtryk-ventil, der automatisk lukker luften ud, hvis der opstår overtryk i vesten.
Den skal have en udluftning-ventil, der kan styres manuelt, let at komme til, så man let og hurtigt kan lukke luft ud af vesten.

BCD fås i 2 grundlæggende modeller :

En model, hvor man via en slange, man holder op over hovedet lukker luft ind/ud.
En model, hvor man har ind/ud luftningen siddende fast på den ene side af BCD’en, hvor man kan lukke luft ind/ud uden hensyntagen til hvordan man ligger i vandet.

Vedligeholdelse:

Skal skylles i ferskvand efter hvert dyk, både indvendig og udvendig.
Når vesten vaskes indvendigt, fyldes vesten med 1/3 del vand, vesten pustes op rystes, derefter tømmes vesten for vand.

*

Computeren

Formål: Informerer dykkeren om det aktuelle dyk,. – Styre dykkerprofilen

Dykkercomputer kan indeholde alle, eller nogle af følgende funktioner:

Maksimal dybdemåling.
Bundtid.
Aktuel dybdemåling.
Resterende dykkertid uden deko.
Resterende dykkertid, på måling af flasketryk.
Lufttryk.
Vandtemperatur.
Op stigningshastighed.
Dybde for deko stop.
Påkrævet dekompressiontid.
Batteriniveau.
Antal dyk.
Dykkets profil.
Maksimal dybde på dykket.
Overfladetid inden næste dyk

Er computeren luftintegreret følger der en sender med som monteres på første-trinnet.
En dykkercomputer kan fås til montering i konsol, eller til at bære på dykkerens arm.
Computeren aktiveres når den bliver udsat for fugt.
Til computeren findes en adapter, så det er muligt, at overføre sine dyk til en pc’er.

Der findes 2 typer af dykkercomputer.

Den vævbaserede.
Den tabel baserede.

Den vævbaserede udregner kontinuerligt nitrogen udskillelsen i forhold til en i forvejen defineret gennemsnits vævsmodel.
Den tabel baserede udregner ud fra matematiske modeller.

Vedligeholdelse :

Skylles efter brug med ferskvand.
Undgå påvirkning af stærke magnetfelter,
Undgå høj temperatur.
Undgå at støder computeren.

*

DRAGTEN

Formål: Mindske varmetab fra dykkeren – Beskytte mod ubehageligheder under dykket.

Der findes et utal af dragter, men der er 3 grundlæggende dragte.

Hel-dragte.
2 delt dragte.
Tørdragt

Våddragt

Dykker man med våddragt, bliver man som ordet siger… våd.., det vand der trænger igennem dragten, bliver hurtigt varmet op af kroppen, og dragten vil så isolere mod det omgivende vand.

En våd-dragt består af neopren eller trelimitnat, den skal sidde behageligt, men stramt så vandgennemtrængingen til dykkerens krop minimers.
Neopren kan give sig en hel del, neopren består af sammenpressede “bobler”.
Dragterne fås i forskellige tykkelser, Måles i millimeter.
Tykkelsen på dragten vælges ud fra hvor varmt vandet er, man ønsker at dykke i.
I vores farvand, vil en 7 millimeter dragt være passende, vælger man en todelt, vil man kunne bruge en 5 millimeter dragt, idet der så vil være 10 millimeter på selve kroppen, som er det vigtigste at holde varmt.
Neoprendragten kan have på-monteret manchetter på arme og ben, disse manchetter skal man være forsigtig med, ved påtagning/aftagning af dragten.
Hvis manchetterne bliver revet af dragten, vil dragten ikke mere have den gode isolering mod vandet, og dermed ikke kunne holde dykkeren varm. Skulle man ved uheld få revet en manchet af, er det muligt at købe noget speciel lim, så man kan lime dem på igen.
Da Dragten består af små bobler, vil den således give en positiv opdrift, derfor er det nødvendig, at have et blybælte på, for at kunne skabe neutral opdrift.

Tørdragt:

Som ordet siger, … tør…, så bliver man ikke våd når man dykker i tørdragt.

Tørdragten bruges hovedsalig til dykning i koldt vand.
Det er nødvendigt at have en inderdragt på når man dykker i tørdragt.
Man bør ikke dykke i tørdragt før man har fuldført et kursus i tørdragt anvendelse, da dykning i tørdragt udføres på en helt anden måde end med våd-dragt.

Tørdragter kan være udført i forskellige materiale.

Neopren.
Vulkaniseret gummi.
Vandtæt nylon.
3 laminat
De fleste tørdragter, har faste fødder, lukker tæt om håndleddene, og halsen, samt en vandtæt lynlås.
Dragten er udstyret med en ventil som via en slange er forbundet med første-trinnet. Denne ventil bruges når dykkeren vil lukke luft ind i dragten, for at undgå “dragt-squeeze” og til at afbalancerer sig med.
De fleste dragter har en ventil monteret på brystet , her kan dykkeren lukke luft ind i dragten, på det ene ærme er ligeledes monteret en ventil, så dykkeren kan lukke luft ud af dragten.
Ved påtagelse af dragten, er det en god ide at bruge talkum på manchetterne på ærmerne og halsen, for at skåne manchetterne og ikke komme til at beskadiget dem.
Det er en bekostelig erfare at få repeteret en manchet der er gået i stykker, så behandle dem varsom.

Vedligeholdelse:

Våddragt :

Efter dyk skylles i fersk vand, både indvendigt og udvendigt.
Hæng dragten til tørre på en polstret bøjle.
Må ikke udsættes for ekstrem sol, da det nedbryder neoprenet.
Man bør en til to gange årligt vaske sin våddragt i speciel shampoo, shampooen gør, at dragten ikke lugter, og forlænger levetiden.

Tørdragt:

Ventilerne efterses og vedligeholdes, dragten skylles med ferskvand.
Hænges til tørre med benene opad.
Før hvert brug smøres lynlåsen ind i specielt smørelse.

*

DYBDEMÅLEREN

Formål: Vise hvilken dybde dykkeren befinder sig på. – gemme det højeste dybde på det aktuelle dyk.

Findes i flere typer.

Mekaniske
Elektroniske
Mekanisk dybdemåler er simple og driftsikre.
Det er vigtigt at en dybdemåler kan vise det dybeste dyk, dykkeren har været på.
De fleste dybdemåler har en lille mekanisk viser, der automatisk viser det dybeste dyk.
De mest populære dybdemåler er elektroniske, og er en integreret del af en dykkercomputer.

Vedligeholdelse:

Skylles med ferskvand efter brug.

*

FINNERNE

Formål: Kunne drive dykkeren let frem i vandet.

Der findes 2 typer svømmefødder.

Helfodsfinner bruges til bare fødder, de skal have en god pasform.
Hæleremsfinner bruges til neoprenstøvler.
De skal være lette at spænde og tage af og på.
Finner fås i mange farver og udformninger.
Jo større og stivere finnerne er, jo større styrke skal der bruges til at anvende dem.
Dykker man hvor det er koldt, er det en god ide at bruge Hælerems-finner, og neonpræstøvler, for at undgå varmetab.
Dykker man med tørdragt, har tørdragten integrerede støvler, og her er man nødt til at bruge hælerems-finner.

Vedligeholdelse:

Skylles med ferskvand efter brug.

*

FITTINGS

Formål: kunne fæstne sit dykudstyr, så det ikke misten undre dykket.

For ikke at tabe det udstyr en dykker medbringer under sit dyk, og for at holde styr/orden på udstyret, kan man få forskellige fittings, så man kan hæfte udstyret fast på sin BCD.

Vedligeholdelse:

Skylles med ferskvand efter brug.

*

FLASKEN

Formål: Kunne forsyne dykkeren med luft under dykket.

Flasken indeholder komprimeret luft.
Flasken er en cylinderformet beholder, lavet af stål eller aluminium.
Fås i forskellige størrelser 4-15 liter.
Trykgodkendt til 200 bar i Danmark – visse steder i udlandet kan flasker være godkendt til 300 bar.
Flaskerne skal typegodkendes, trykprøves, jævnligt.
Årstal for ny trykprøvningdato, metaltype, flaskens serienr. bliver stemplet på flasken.
Det er vigtigt at flasken ikke udsættes for ekstrem varme/slag og at der ikke kommer fugt i flasken.
Fugt i flasken danner rust, og det vil på langt sigt svække flasken.
Rustprocessen vil over en længere periode bruge ilten i flasken, som vil bevirke at dykkeren mister bevidstheden under dykket.
Dykkerflasken bør opbevares med et lille overtryk, og først fyldes op, umiddelbart før brug.
Flasken bør undersøges visuelt mindst en gang årligt, både udvendigt og indvendigt af en kvalificeret tekniker.
Det er lovpligtig at få flasken trykprøvet mindst hvert 5 år.
Man kan ikke selv trykprøve sin flaske, det skal gøres hos en autoriseret dykkerarepertør.
Det er en god ide at beskytte sin flaske med et flaskenet, samt en plasticfod.

Vedligeholdelse:

Skyldes efter brug i ferskvand, flaskeventilen beskyttes med en plastichætte.

Opbevares køligt/tørt og med overtryk i flasken.
Tøm aldrig flasken helt.
Flasken må ikke udsættes for stærk varme.

*

FLASKEVENTILEN

Formål: Bruges til at kunne fylde komprimeret luft i flasken.

Flaskeventilen indeholder en overtryksventil, der brister hvis trykket i flasken bliver højere end det maksimale arbejds-tryk, dette sikre, at flasken ikke vil eksplodere som en bombe ved for højt tryk.
Overtrykventilen er indstillet på 5/3 del af flaskens arbejds-tryk, overskrides dette tryk, sprænger ventilen, og luften lukkes ud af flasken.
K-ventil er en simpel on-off ventil placeret på flaskehalsen.
Når man lukker og åbner flaskeventilen, skal det foregå let og uden vold.
Ved brug, åben flasken helt, drej en halv omgang tilbage, for at mindske trykket på flaskeventilens mundstykke.

Vedligeholdelse:

Skylles med ferskvand efter brug.
Efterse og udskift om nødvendigt O-ringen.
Bør efterses 1 gang årligt

*

KNIVEN

Formål : Hjælpe dykkeren ud af en krisesituation.

Kniven er en meget vigtig del at en dykkers udrustning, den bruges til at skære/grave/måle/undersøge med.
Kniven bør have en takket side, der bruges til at save med, og et skarp æg på den anden side.
Knives skal sidde så dykkeren, så den er let at få fat i.
Den kan enten monteres på bcd’en, eller på dykkerens ben, eller et helt tredje sted, det er vigtigt at den er let at komme til. Mange foretrækker at sætte den på indersiden af benet, her sidder den ikke i vejen og hænger ikke så let fast i noget.
Undgå en kniv med spids, idet man lettere kan komme til at stikke hul på sit udstyr.
Vælg en tydelig farve, så den er let af finde igen hvis du skulle være uheldig at tabe den under et dyk.

Vedligeholdelse :

Selv om kniven er rustfri, ruster den lidt alligevel,
Skyl kniven efter brug i ferskvand, tør den godt og smør den ind i et let fedtlag, olie eller andet smørelse.

*

KOMPASSET

Formål: Vise hvor dykkeren befinder sig under dykket.

kompasset består at en magnetisk nål. denne nål hviler på kompassets centrum på et lille leje.
Kompasset kan fås både til montering på dykkerens arm, eller til montering i konsol.
Det mest brugte og populære kompas blandt dykkere, er det vandfyldte.

Der findes 2 typer:

Det tørre
Det vandfyldte

Det vandfyldte :

Her er væsken med til at sænke nålens bevægelser, så den bliver stabil, samtidig er der ikke luft i kompasset, hvilket gør kompasset egnet til brug i dykning.

Det tørre :

Tørkompasset er opbygget efter samme princip som det vandfyldte, dog uden væske, kompasset, vil være mere urolig, samtidig er kompasset påvirkelig af tryk, hvilket gør det mindre egnet til dykning.

Vedligeholdelse :

Skylles efter brug med ferskvand.
Bør opbevares i separat taske, undgå stød.
Må ikke udsættes for direkte sol, og varme.
Mangler der væske i instrumentet, eller er det utæt, skal det serviceres før brug.

*

REGULATOREN

Formål: Reducerer det høje tryk fra flasken til et brugbart niveau,Som dykkeren kan tåle.

Forsyner dykkeren med luft.
Når dykkeren trækker vejret, åbner lungeautomaten automatisk og forsyner dykkeren med luft.

lungeautomaten består af 2 trin.

Første trin : reducerer flaskens tryk ( 200 bar) til et mellemtryk på omkring 7-10 bar højere end det omgivende tryk.
Andet trin : Reducerer yderligere mellemtrykket til det omgivende tryk.
Første trinnet er monteret på flaskeventilen.
Andet-trinet er integreret med udåndings-ventilen og sammensat med et mundstykke, som dykkeren har i munden under dykket, og kan trække ny luft ind med.
2’trinet er forbundet med en mellemtrykslangen.
På første trin kan endvidere sidde luftslanger til tørdragt/ BCD’en/Octopus (Reserve mundstykke) samt til konsol med eks. manometer/dybdemåler/dykkercomputer.
På visse anden trin kan man justere luftmængden man inhalerer samt modstands trykket ved inhalering af luft.
Hvis en doserings-ventil (mundstykke) begynder at blæse, så hold mundstykket ned under vandet, med bidestykket nedad, så vil den holde op med at blæse igen

Vedligeholdelse:

Skylles efter brug med ferskvand.
Der må ikke komme vand ind i første trin, vandet kan komme ud i manometret, som kan tage skade.
Vær omhyggelig med at påsætte sikkerheds-hætten, når du afmonterer første-trinnet fra flasken.
Bør opbevares i en taske for sig, for at beskytte mod brud og slag.
På første trin sidder et lille filter, der er synligt, man bør holde øje med misfarvninger af dette filter.
Er filteret grønligt, kan det tyde på flasken er ved at korrodere, eller der er vand i første-trinnet.
Er det rødt, kan det skyldes rust i flasken.
Er det gråt/sort, kan det skyldes kulstøv i flasken, dette er tegn på, at filteret på den kompresser som flasken har brugt til at få luft fra er defekt
Er der den MINDSTE mistanke om ovenstående, bør udstyret tjekkes af en professionel.
Utætheder kan tjekkes under vand. hvis der er utætheder, vil der komme små bobler frem ved utætheden.

*

LYGTEN

Formål: Sørge for at dykkeren kan orientere sig i mørke.

En dykker bør ALTID have mindst 1 lygte på sig under dyk.
Dykkes der om natten, eller et sted hvor der er mørkt, tilrådes det at have MINDST 2 lygter, en primær lygte og en sekundær lygte.
Den primære lygte skal være kraftig med en tydelig lyskegle.
Den sekundære lygte kan være en lille lygte, der kan haves i lommen i bcd’en.
Skulle den primære lygte svigte, kan man tænde den sekundære lygte og straks under rolige omstændigheder afslutte dykket.
Da lygter er batteridrevne, og har en pære, kan begge lygter svigte.
Derfor tilrådes det at bære et “knæklys”, et knæklys er på størrelse med en blyant, og fungerer ved at man bøjer/knækker lys-pinden, på den måde aktiveres lyset i pinden, knæk-lyset består ofte af fosfor, og man vil dermed kunne orienterer sig, og færdiggøre dykket uden panik.
Når man dykker, forsvinder farverne jo dybere man dykker, skal man se de flotte farver , kan man prøve at lyse på dem, så kommer farverne frem igen.

Vedligeholdelse:

Lygterne skylles med ferskvand efter brug, batterierne afmonteres.
Mellem lygtehuset og lygteglasset sidder en O-ring, sørg for at rense og smøre denne O-ring med silikone.
Det er en god ide altid at have en reservepærer og ekstra batterier med sig.
Knæk-lyset kan ikke genbruges.

*

MANOMETRET

Formål: Vise det aktuelle flasketryk.

Manometret er forbundet med første-trinnet, via en trykslange til konsollen, hvor i manometret er monteret.
Visse manometre kan også være trådløse, der er på første-trinnet monteret en sender, som sender informationer om flasketrykket til en computer som dykkeren kan have på sin arm.
Manometret findes som analog instrument eller som digital.
Et manometer er en ABSOLUT nødvendighed for en dykker, dykkeren skal ALTID vide hvor meget luft der er til rådighed.
Det er vigtigt at holde manometret væk fra øjnene, når der åbnes for flasken, glasset på manometret kan sprænge, kikker man på manometret samtidig med at man åbner for flasken, og glasset på manometret sprænger, er der risiko for, at få glassplinter i øjnene.

Vedligeholdelse :

Derfor… Hold ALTID manometret væk fra ansigtet og åben langsomt for flasken.
Skylles efter brug med ferskvand.
Menomateret bør beskyttes mod slag og opbevares i en taske for sig.
Er der kommet vand i manometret, skal det serviceres.

*

MASKEN

Formål: Sikre dykkeren godt klart udsyn.

Luftrummet mellem maskens “vindue” og øjnene er påvirket af trykket i vandet, og derfor er det vigtigt at masken er let at udligne – udligningen af trykket foregår ved at puste luft gennem næsen ind i masken.
Masken skal dække næsen.
Man kan få masker som automatisk tømmes for vand, ved at blæse gennem næsen.
For at en maske skal være perfekt, skal den kunne holde sig selv på plads på hovedet, uden remmene på, tag masken på UDEN remmene og sug ind i næsen, hold vejret, nu skal masken kunne holde sig på ansigtet uden at falde af.
Det skal være let, at holde om næseborene, så du kan trykudligne.
Der skal være en kraftig rem til at holde masken, remmen kan fås som fast rem og med velcro, velcrolukning har den fordel at den ikke filtrer ind i håret, den er lettere at tage af og på.
Masken skal have et lille volumen, jo mindre luftrum der er mellem “vindue” og øjne, jo letter er det at trykudligne, og tømme masken for vand.
Den skal have en god behagelig pasform og et godt udsyn.

Vedligeholdelse:

Glasset kan renses med en tandbørste og lidt tandpasta, smør tandpastaen på tandbørsten og børst glasset, rens med vand, det fjerner den “film” som sætter sig på glasset.
Det kan ikke undgås at masken dugger under dyk, dette kan afhjælpes med anti-dug middel.
En nødløsning før dyk, er at spytte i masken, tørre spytter rundt på indersiden af glasset, og skylle det med vand til sidst, dette forhindrer dug på masken.
Efter dyk : skyl masken godt i ferskvand, og opbevar den i en fast beholder, som forhindrer glasset i at blive ridset, undgå at, maskesiderne bliver klemt, ellers vil masken ikke kunne holde tæt mere.

*

OVERFLADEBØJEN

Formål : Informerer andre om at der er dykker i vandet. – Vise hvor dykkerne befinder sig.

Det er vigtigt altid at have en overflade bøje med sig under dykkerturen.
Bøjen kan bestå af en oppustelig ring med et dykkerflag monteret oven på.
Denne bøje er forbundet med en linie, som dykkeren tager med sig rundt på sit dyk, denne line, skal dykkeren holde i sin hånd, den må ALDRIG sættes fast i dykkeren, hvis en båd skulle hage sig fast i overfladebøjen, bliver dykkeren slæbt efter båden under vandet.

Vedligeholdelse:

Skylles i ferskvand efter brug.

*

SNORKLEN

Formål: Bruges til at trække vejret med i overfladen, så dykkeren kan have sit hovedet under vandet.

En god snorkel bør have en diameter på 2 cm og en længde på max 35 cm, det er vigtigt at snorklen ikke er længere end 35 cm, ellers vil den ikke blive udluftet godt nok, og der vil opstå et ilt fattigt rum, som er farlig for dykkeren.
Det er svært at undgå at der kommer vand i snorklen, så det er vigtigt at dykkeren trækker vejret forsigtigt, for ikke at få vand i lungerne.
Det er en god ide at have et refleks, eller en stærk farve, på snorklens øverste område, så dykkeren tydeligt ses.

Vedligeholdelse:

Skylles efter brug i ferskvand

*

Støvler – Dykkerhætte – Handsker

Formål: Sørger for at dykkeren har mindst muligt varmetab.

Beskytter mod skrammer fra klipper osv.
Den største kilde til varmetab er et ubeskyttet hoved, 50% af varmetab sker gennem hovedet, så det er nødvendigt at bære hætte i koldt vand.

Dykkerhætten:

Fås som tørhætte, og våd-hætte, samme princip som dragterne. Hætten fås løst, på visse dragter er den på monteret fast på dragten. En hætte må ikke stramme på halsen, idet den så vil trykke på hals-pulsårerne.

Handsker:

Fås som 3 finger
Fås i 5 finger.

Støvler:

Det en god i de at købe nogen med et stærk sål, som kan holde til at gå på klipper o. lign. Støvler beskytter fødderne, og er nødvendige hvis man dykker med svømmefødder med hælspænder.

Vedligeholdelse:

Skylles med ferskvand efter brug,
Hænges til tørre.
Man bør en til to gange årligt vaske delene i speciel shampoo, shampoen gør, at de ikke lugter, tager bakterier og forlænger levetiden.

*

Vægtene

Formål: Kunne give dykkeren en neutral opdrift.

Fordi våd/tør-Dragten og meget af dykkerudstyret giver en positiv opdrift, er det nødvendigt for dykkeren at bære blybælte. Dette for at kompensere for den positive opdrift.
Vægter findes i mange forskellige former, som faste vægte, samt nylonposer med hagl i.
Vægtene bliver fastgjort om livet på dykkeren med et bælte.
Visse BCD’er har integreret bly, dvs., at blyet ligger i specielle lommer fastgjort på bcd’en.
Det vigtigste ved vægte er at det hurtigt kan droppes i tilfælde af en nødsituation, hvor dykkeren har brug for at lave en akut opstigning.

Læg ALDRIG blyet i lukkede lommer under dykket, blyet SKAL være let at frigøre fra vesten. (medmindre du dykker isdyk)

Vedligeholdelse:

Skylles med ferskvand efter brug.
Er blyet hagl i nylonposer, så sørg for at poserne tørrer.

Lybæk Band

Email mig: