Mc – Når ulykken rammer

Når ulykken rammer

Telefonen ringer.. 

I den anden ende af telefonen bliver der sagt..

 

Peter er kørt galt på sin motorcykel..

 

Det er alvorligt….. Peter er bevidstløs..

Indholds Fortegnelse

*

Det er Tirsdag den 28 Juli 2020. Klokken er 05.00, jeg har startet Kawasaki Versys’en, og er på vej ud på en lang køretur.

Jeg skal sydpå, jeg skal besøge min rigtig gode ven, Peter Stenval.

Peter bor i nord Spanien, Vidreres, tæt på Lloret de Mar

der er 2.300 kilometer derned.

Versys’en har jeg lige købt i Marts måned, vi glæder os begge, til en rigtig god og lang køretur sammen.
kl. er nu 05:00. turen er startet.
Over Storebælts broen, videre sydpå. 

Jeg kører til kl. 24:00, har nu kørt 1.600 kilometer, det er blevet mørkt, så jeg finder en resteplads, lægge mig på græsset, med alt mit Mc. tøj og handsker på, jeg har en lille hovedpude med.
Fire timer efter vågner jeg igen, solen er så småt på vej op, og jeg er klar til de sidste 700 kilometer.

Her er min seng, ved siden af Versys’en

Kl. 16:00 er jeg  fremme hos Peter.

Turen er gået godt, Versys’en og mig har et godt samarbejde, vi er sammen nået sikkert frem.

Peter er rigtig glad for at se mig, det samme er jeg bestemt også.. altså at se Peter.

 

Peter tager godt i mod mig i sin kørestol……….

*

Peters ulykke

Det er Tirsdag den 18 September 2018.
Peter gør motorcyklen klar, han skal ud at kører tur med vennerne, det er noget de gør de fleste weekender.

Vennerne kører tur samme på deres motorcykler, rundt i bjergene, nyder varmen og naturen, spiser morgenmad sammen på en hyggelig restaurant i bjergene, fortsætter motorcykel turen sammen, for til sidst at sige farvel til hinnanden, og kører hver til sit….

ligesom de plejer at gøre…..

Fælles turen er færdig, Peter er på vej hjem fra turen, mere kan han ikke huske, Peter vågner først op igen på hospitalet, 29-September 2018. 

Hvad der præcis gik galt for vi aldrig at vide, men her er teorien, som nok holder meget godt.

Peter kører ind i et blødt svin på sin motorcykel, cyklen skrider i noget jord som bondemanden, har slæbt med ud på vejen fra sin traktor.

Peter og motorcyklen ryger ind på en mark, først Peter, derefter kommer motorcykler, som desværre rammen præcis hvor Peter er landet efter styrtet.

Peters Kawasaki efter uheldet

Peter har det rigtige udstyr på, læderdragt, hjelm, handsker, støvler og rygskjold,. 

Men en motorcykel, på 210 kilo, der kommer flyvende ned fra 2-3 meter højde, godt med fart på og rammer Peter lige i ryggen, der kan selv det bedste sikkerhedstøj ikke holde til..

Peter pådrager sig alvorlig skader på ryggen, ribbenene er brækket, begge lunger punkteret, hofterne brækket, venstre skulder brækket, højre kraveben brækket, begge lårben brækket.

Peter bliver kort tid efter fundet af en forbipasserende, der for ringet efter hjælp.

Peter bliver fløjet til hospitalet i en rednings helikopter, hvor lægerne kæmper for at redde hans liv.

 

Det lykkes lægerne at få Peter stabilisere.

Efter 11 dage vågner Peter op fra koma.

 

Det er nu beskeden skal gives til Peter, en besked der må være næsten umulig at give og umulig at forstå for modtageren …
 
“Peter….du er lam fra brystet og ned, du kommer _aldrig_ til at gå igen”

*

Hvem er Peter ?

Peter er først og fremmest min rigtige god ven, vi har været venner i 30 år.
Vi har et rigtig godt venskab, som ikke er til at rykke ved, trods at vi bor så langt fra hinanden, Peter bor i Spanien, jeg i Danmark 
 

Peter er født i Finland, hvorfra hans mor med sine børn flyttede til Gran Canaria, her boede han i 10 år. Han blev uddannet  guide på Mallorca, han fik job som rejse guide hos Spies rejser. 

Her mødte han en dansk pige som han blev forelsket i, Peter flyttede til Danmark.
Peter og kæresten fik en søn sammen, men som så mange andre .. så holdt ægteskabet ikke, de blev skilt.

Peter blev boende i Danmark, fik job som smed, blev selvstændig og begynde at producerer pølsevogne.

Pølsevogn…. ??? hvad er nu det for noget ?  Dem er der ikke mange tilbage af, men det var der dengang i 70-80, de stod næsten på hvert et gadehjørne.

Der er nu ikke noget bedre en en god hotdogger, når man skulle hjem fra byen i en lille koger, eller skal vi sige stor koger ..

Kan huske engang jeg var ude på Peters værksted, her stod massevis af pølse kar, dem som man koger pølserne i, dengang brugte man gas med flamme til at at varme karret op, ilden brændte efter et stykke tid hul i karret, så det blev utæt og skulle skiftes..

Jeg spurgte Peter om man ikke kunne gøre bunden stærkere, så der ikke brændte hul i karret…
Peter svarede… “sagtens.. men hvad skal jeg så leve af” ? , det er jo et svar der bare fortæller alt… for Peter har jo ret.. der skal gang i produktionen, brug og smid ud.. hvad enten man kan lide det eller ej, er det det der giver smør på brødet.

Peter mødte en anden sød dansk pige, sammen fik de en søn. 

Det var her jeg kom ind i billedet, Peters kone og min kone er skole veninder, og gennem dem blev Peter og mig rigtige gode venner

Vi kørte begge motorcykel, det var en passion vi dyrkede en hel del, Jeg kørte og kører stadig Motorcykel i Tårnby Mc 78, Peter kørte ikke i klub, men kørte en hel del med hos Tårnby Mc 78, hvor han blev en god ven af klubben.

Så godt som hver eneste weekend tilbragte Peter, mig og vores koner sammen, det var som regel altid noget med at drikke en masse sprut og feste igennem, lægge sig til at sove, for at vågne op dagen efter med masser af tømmemænd.. det var f….. tider..

Vi har stadig et et fantastisk venskab, alle 4

*

Starter MC campingplads

Det at være selvstændig i Danmark, det kan være noget af en udfordring, der er alle mulige regler, papirer der skal udfyldes og sendes til kontrol i det offentlige system, ting som kan dræber en lille virksomhed, da det simpelthen kræver for meget administration. 

Det var da også det som Peter oplevede, og det der til sidst gjorde at han lukkede sin forretning i Danmark.

Men måske det var meget godt, for når dagligdagen ikke bare bliver besat af rutiner, som mange af os kender alt for godt, så er det her drømmen kommer frem.
Der er altid godt at kede sig, for så dukker ens drømme op og kan meget let blive realiserer, det ske ikke, hvis man bare bliver i den daglige rutine, og gør det man “plejer.”

Det var da også det der skete for både Peter og hans kone, de havde drømmen at starte en motorcykel camping plads op i Spanien, 

Sammen med et vennepar, solgte de begge deres huse i Danmark, flyttede til Spanien, købte et stor landsted hvor der er plads til en masse motorcykler og telte

Vilanna, Costa Brava Touring

Camping pladsen blev en succes. 

Campen blev besøgt af rigtige mange motorcykler fra hele Europa,

 inc. min klub – Tårnby Mc

Efter et par år begynder samarbejdet mellem de 2 vennepar at knirke, de var ikke helt enige i hvordan betingelserne skulle være for at drive motorcykel campingpladsen, samarbejdet måtte stoppe, og venneparret rejste fra Mc.-campingpladsen.

Campingpladsen måtte desværre lukke

Men når man har en drøm og en vis position stædighed, så skal der en hel del til at slå en iværksætter ud af kurs, 

Både gå-på modet, stædigheden, det er noget Peter og konen har, sætter de sig noget for, så skal det nok lykkes..

De startede endnu engang en anden motorcykel campingplads op, igen i Spanien, denne gang på Peters søsters landsted, en kæmpe vingård, med eget kirketårn.

Tænk at have sit eget kirketårn.. det er jeg vildt fascineret af.

Igen gik de i gang med at bygge vingården om til Mc campingplads, der skulle bygges reception, toiletter og alt muligt andet.

Man bliver helt forpustet af at tænke på alle de mange mange timer der blev lagt i drømmen.

Denne motorcykel plads blev også en kæmpe succes.

Men igen kom skæbnen i vejen, Peters søsters mand, blev syg og måtte forlade denne jord.
Søsteren skulle sælge gården, og så måtte campingpladsen desværre lukke efter 2 år i Tordera.

*

Motomarked

Nu er man så igen slået tilbage til start, så hvad nu ? når nu man har en voldsom passion for motorcykel miljøet, så er det nærliggende at fortsætte i den branche.. og der er præcis hvad Peter gjorde..
Peter begyndte at købe motorcykler i hele syd Europa, han sætter dem i stand og sælger dem, Peter henter selv motorcyklerne rundt om i Europa, så det bliver til en hel del kilometer på landevejene..
 
 
Det går så godt, at han nu begynder at få motorcyklerne leveret med vognmænd.
 
Peter laver cyklerne i stand, indregistrerer og syner dem, og sælger dem igen, 
Det var ret omfattende, at om-registrering  motorcykler i Spanien, især hvis de kom fra en anden land, så her var et marked, som Peter satte sig på.

Men IT udviklingen var nået til Spanien.. og det blev meget lettere at indregistrerer motorcykler, og så røg det marked..

På det tidspunkt boede Peter og hans kone i en lejlighed i Bescanó lille by nær Girona.

Peter fik en ny ide.. ” vi køber stort hus ” lejer det ud, og samtidig starter Motomarca.com op, hvor vi sælger motorcykel dele.
Peters’ lugtesans sagde ham, at der er et marked for støddæmper, kædekit og Mc dæk, i Spanien, så det specialiserer han sig i.

Så endnu en drøm så dagens lys.. 

Huset ligger i Vidreres, 6 km fra Lloret de Mar ved Costa Brava kysten

Som sagt så gjort…, huset blev købt, værkstedet oprettet i huset, og Motormarca startet op

Der er fuld gang i salget, både med motorcykel dele og udlejning af underetagen i huset.

*

Skilsmissen

Der er krise i Spanien, på alle kanter.

Peter’s  søn, er nu blevet 20 år, han er flyttet hjemmefra, har fået en Spansk kæreste, 
Det er næsten umuligt få job i Spanien, så sønnen og kæresten prøver lykken i Danmark, de bor nu i Danmark.

*

IT krisen kradser.. Købekraften falder..

Motorcykler er ofte en fritidsinteresse, så det er typisk her man spare, så det går ikke godt med selve Motormarca, 

Da der skal penge i kassen, så man kan betale sin husleje, begynder Peter at leje hele deres store hus ud, både overetagen og underetage bliver lejet ud.

Huset ligger i Vidreres, 6 km fra Lloret de Mar ved Costa Brava kysten

Når begge etager er lejet ud, så flytter de begge ud til Peters søster og mor, der bor tæt på, i en stor hus med masser af plads.

Peter’s mors hus

Sønnen er flyttet hjemmefra, ægteskabet er begyndt at slå revner..

Peters kone flytter hjem til Danmark, de bliver skilt.. Peter bliver i Spanien,.

*

Peters passion er motorcykler

Peter har  reparerer motorcykler, solgt motorcykler, drevet en motorcykel campingplads, selv på toilettet, når man lige skal have 5 minutters fred, så ligger der Touring nyt.. så man liiige for sidste nye opdateringer omkring motorcykler med.

Peter kører selvfølgelig selv en hel del på motorcykel, så godt som hver eneste dag.
Han kender sin motorcykel, som sin egen bukselomme, en Kawasaki ZX12 Ninja på 1200 ccm, som han har med sig fra Danmark..

Kawaen er den cykel han brænder for, og efterhånden som den slides , så skaffer han reservedele til cyklen så han kan udskifte dele på den..  det _SKAL_ bare være Kawasaki ZX12 Ninja-1200 , som har fulgt han i 20 år. 

Peter kører ræs på bane, 
Han er ekspert i støddæmper og dæk.

Kender Mc teori som sin egen baglomme.
Han kører turer hver weekend med vennerne.

Han har mange mange mange kilometer på motorcykler, og kørt et hav af forskellige motorcykler.

Så man kan rolig sige at Peter er en meget meget rutineret motorcykel kører, altid med det rette lædertøj på. samt en godkendt styrthjælp.

Jeg kender ingen.. absolution ingen, der har kørt så meget motorcykel, som Peter, har rutine, erfaring og viden om motorcykler.
Samtidig er Peter fornuftig, rolig og afbalanceret, 

Bedre motorcykellist findes simpelthen ikke

Lige meget hvor rutineret  og forsigtige vi er.. så kan det gå galt alligevel.. for os ALLE.

*

Skæbne dagen

Det er Tirsdag den 18 september 2018
Alting er som det plejer, solen skinner, der er tørt, Peter står op, som sædvanlig skal han mødes med vennerne og kører MC-tur.
 
 

Peter kører MC-ture sammen med Politiet, erfarende motorcyklister, lige som Peter selv, de er vant til at kører sammen, det har de gjort hundrede vis af gange før.

I dag er bare endnu en dag, hvor de skal have endnu en god oplevelse.
 
Peter køre afsted for at mødes med vennerne, de kører turen… da de er færdig med turen, siger de farvel til hinanden, alle kører hjem. 
 Peter siger farvel, og begynder også at kører hjem.
 
 
Næste gang Peter ser lyset, er… når han vågner fra sin Koma i en hospitals seng
livet for Peter er nu.. fuldstændigt ændret.

*

Besøg hos Peter

Jeg er nu nået frem til Peter, Peter tager godt i mod mig i sin kørestol.
Vi er begge rigtig glade for at se hinanden.
Jeg skal være her en uge, vi har masser vi skal snakke om.
Peter og mig er rigtige gode til at snakke Politik, fremtiden, Filosofi, konspirations teorier, Videnskab, vi kan blive ved i timevis.
Peter bor foreløbig hos hans mor og søster, de har et fantastisk 3 etagers hus højt oppe i bjergene, med en meget flot udsigt over hele dalen.

Der er bare et stort problem, når ens transportmiddel er en kørestol,  Peter har svært ved at bevæge sig uden for, da der er stejle bakker som  er umulige at farserer i en kørestol.

Jeg fik Peter mokket ind hands bil, kørestolen bagi bilen, og så var det ellers ned i Calella, og gå rundt i gå-gaderne..

På et tidspunkt da vi gik og rullede sammen gennem Calellas gader, kom der en Spaniolen hen til mig, og skældte mig ud.. på spansk.. det fattede jeg jo ikke meget af.. Peter grinte.. Han sagde at jeg ikke bare skulle gå der med hænderne i  lommen, jeg skulle skubbe Peters kørestol…

Men det ville Peter ikke, han vil selv kører, det er den stædighed og gå på mod, der driver Peter.

*

Hospitalet

Peter bliver fløjet med helikopter til hospitalet, han er bevidstløs, lungerne er klappet sammen, hofterne er brækket, venstre skulder brækket, højre kraveben er brækket, begge lårben er brækket, alle ribbene brækket..  alt det kan man reparerer.. men.. ryggen, den er helt knust, alt er rykket i stykker..

Situationen er meget alvorlig, det er ikke sikkert at Peter overlever..

 

Lægerne kæmpe for Peters overlevelse, kæmper for at få ham stabiliseret, og bragt ud af den kritiske overlevelses fase.

Nu er det op til Peter selv.. at reparerer sig selv..

Det er her jeg modtager det værste telefon opkald man kan forestille sig.. ” Peter er kørt galt på sin motorcykel, det er alvorligt”

 

Peter lå i koma i 11 dage.
Da han kommer til sig selv, og er delvis ude af den morfin han for, for smerter, så er det at… en af de værste beskeder, man kan forestille sig, skal videregives til Peter.

“Peter du har været ude for et alvorligt motorcykel uheld, du kommer ALDRIG til at gå igen”

Det må være et kæmpe chok at få den besked, hele ens verden, ændres på et splitsekund, det gjorde den bestemt også for Peter.

De næste 18 mdr. tilbragte Peter på hospitalet, den ene operation afløste den forrige operation, men det gik fremad..

Det første halve år, lå Peter på siden i samme stilling, kunne kun bevæge en arm, det må være helt u-udholdeligt.

Peter har jo den stædighed, som gjorde at han heles hurtig, gå på modet gjorde at han havde bestem sig at han VIL overleve, selv om det hele flere gange ser fuldstændig sort ud..

Peters krop heler mere og mere, og er nu efter ca. 14 mdr. er han klar til at blive overført til et andet hospital, hvor man tager fat i genoptræningen.

Når man have ligget i et halv år uden at bevæge sig, så er der ikke mange kræfter tilbage, og det kræver en kæmpe indsats at genoptræne sig selv..

Peter kommer ikke hjem, før han selv kan flytte sig fra sin kørestol, til sin seng, det der driller ham, er det brækket kraveben, den har været brudt op, opereret flere gange og har svært ved at hele..

Man kan tænke, hvorfor ikke sætte en kunstig skuldre ind, det er også en rigtig god ide, hvis ellers man kan gå.., i Peters tilfælde, så skal de to skuldre bærer hele hans vægt, en kunstig skulder kan kun holde til 35 kg, så der er ingen anden udvej end at skulderen skal vokse sammen, så Peter kan træne sig op, så han kan flytte sig fra seng til sin kørestol.

*

Udskrives fra hospitalet

Der er nu gået 18 mdr. siden Peter kørte galt, han er blevet så stabil at han kan udskrives fra hospitalet.

Peter skal fortsat have hjælp hver dag, og skal flere gange om uge til genoptræning.

Fantastisk sød hjemmehjælper

Peter flytte ind hos Mor, og søster, som tager sig godt af ham, hver morgen kommer hjemmeplejen, og hjælper Peter med vask og hygiejne. 

Peters søster og mor

 

Flere gange om ugen bliver Peter hentet af ambulancen der kører han til genoptræning, det er et ganske godt sundheds system de har i Spanien, meget magen til det vi tilbyder i Danmark..

IT verden har også ramt sundhedssystemet, 3 gange om uger kobler Peter op på sin tablet, så foregår genoptræningen via skærmen, ganske smart.

*

Hverdagen

Ulykken er sket – hospitalet har gjort hvad de kan – så nu venter hverdagen.
 
Hverdagen efter en sådan ulykke kan være svær, hvad skal der ske ? hvor skal jeg bo ? hvordan skal det hele gå ?, det er her at man virkelig bliver udfordret, og det er her psyken bliver sat på prøve,  det er først nu det hele gå rigtig op for en, det er nu at man selv skal forme tilværelsen, med de begrænsninger man har.
 
Nu er man alene, man kan gøre hvad man vil, man skal selv sørger for .. at spise, vaske sig, rydde op, betale husleje, altså kort sagt det hele..
Der vil ikke mere være folk omkring en, man kommer til at sidde en del mere alene.
 
Når man er rask og ikke fejler noget, så vil mange af os, sige ” hvis jeg bliver alvorlig syg, eller mister min førlighed, så vil jeg ikke leve mere –  så tager jeg livet af mig selv “… det vil jeg nok også selv sige.. men hvorfor gør vi det så ikke? ..
 
Vi mennesker er indrettet sådan, at vi affinder os med den situation vi er havnet i, det kan være at vi må sælge vores hus,  flytte i lejlighed, kæresten går fra en, eller man mister sin førlighed, så er vi indrettet sådan, at vi finder en måde at leve på, med de betingelser/begrænsninger vi har til rådighed.. 
Hvis man lige filosoferer lidt…Er det jo en ganske fornuftig måde vores hjerne opfører sig på.
 
Tænkt hvis nu vi var ulykkelig over at den kæreste man havde som 18 årig ,som forlod en… hvis det hele livet forfulgte os, og vi var ulykkelig hver eneste dag, det ville ikke være godt.. 
Heldigvis er mennesker sådan indrettet, at vi lærer at leve med de forudsætninger og begrænsninger vi har til rådighed, og lever et godt liv.

*

Morale

Hvorfor har  jeg skrevet denne historie ?  Er der en morale ? eller.. ?
Næeee….. 
Der er ingen morale, ikke noget med.. “du har nok kørt for stærkt”.. “du skulle have kørt med lige præcis DENNE her sikkerhedsvest, for det gør jeg. og det er den bedste””, og alt mulig andet ligegyldige efter ræsonnering, man alligevel ikke kan bruge til noget som helst.
 
Denne fortælling er for at fortælle, hvordan livet pludselig kan tage en drastisk vending…. 
for os alle…
Hvordan man ikke altid er herre over hvad der sker.
 
 I dette tilfælde i form af en MC ulykke.
Hvor livet fuldstændig, blive ændre på et splitsekund, for min bedste ven.
 
Nogen kalder det skæbnen, det er faktisk et meget signende udtryk.

*

Skal man så være bange for at leve ?……… skal man undgå at “leve livet”  optimalt?……..
Skal man undgå at udleve sine drømme, hvis de indebære en sikkerhedsrisiko for en selv…….?
Det mener jeg bestemt ikke man skal, det er vigtigt at man lever livet på den måde man syntes giver bedst mening for en.
 *
Opleve de ting du vil
Om det så er springe faldskærm, dykke, kører Motorcykel, eller læse i en bog, og gå stille ture. 
Bare det er det man vil med livet..

Livet er uforudsigelig, man kan få en tagsten i hovedet, eller blive kørt over, det behøver ikke altid være ens egen skyld.
Men at undgå at ens drømme opfyldes, fordi de kan være en lille smule farlige.
Det vil da være ærgerligt, vi har jo kun et liv, og det er der udløbsdato på.
Lige meget hvor meget vi passer på.. hvor sundt vi lever.. så har livet en ende.. 
for os alle.

En dag vågner man ikke op mere.. så har man nået sidste salgs dato, 
så er det hele lige meget, jorden kan gå under, alt er ligegyldigt, for den der tjekker ud.

Når den dato kommer.. for det gør den.. så er det da meget fedt at man har levet et godt og spændende liv.

*

Det er en god ide at tage sit liv op til overvejelse engang i mellem.

  • lever man det liv man vil? 
  • Foretager man sig det man vil?
  • Bor man det rigtige sted ?
  • Har man det rigtige job?
  • Eller.. måske. har man den rigtige kæreste?
  • Foretager man sig det man vil i sin fritid ?
  • Har man de rigtige venner ?
  • Er ens drømme levet ud.?
Hvis man siger nej til de fleste af ovenstående, så er livet nok blevet lidt leverpostej agtigt..
Så er det nok på tide at prøve at ændre på det… Få opfyldt sine drømme.. 
 
Leverpostej smager fantastisk.. men ikke hvis man for leverpostej hver eneste dag, så hænger det på et tidspunkt en ud af halsen, og så er det jo rimeligt dumpt at fortsætte med at spise leverpostej, når nu hele verden bugner af alt mulig andet man kan spise.!!! 
 

En ting er sikkert .. Vi tjekker alle ud på et tidspunkt.

Ugen er gået, jeg skal tilbage til Lille Danmark, 
Jeg  pakker Versys’en på med MC tøjet, ud på motorvejen, stik nord, til vi når Amager.

Det var en fantastisk uge, kunne sagtens blive der endnu en uge. 

*

Foto

Peter på racerbanen

Peters motorcykel stå her i flot solnedgang, smukkere bliver det ikke. 

Husk livet skal leves mens du har det.

Mc Hilsen Peter Stenval og Johnny Bernardo

Peter har det godt, han lever med sin skæbne,

mig og Versys’en kørte igen forbi Peter i sommer 2021.

Jeg er ikke bange for at dø.. men jeg er bange for at glemme at leve.. Citat : Johnny Bernardo

Sidste nyt…

Peter er ved at få indrette sit hus, med hjælpemidler, Rampe til kørestol, kran til sengen, dørkamme udvides, toilet indrettes mm.
Så Peter kan flytte hjem i løbet af året. (2022).

Endelig…. efter 4 års kamp,  kan Peter begynde at få en almindelig dagligdag.
Selvfølgelig med de nye begrænsninger, som ulykken har givet ham..

Men…. som jeg tidliger har skrevet, så er Peter beriget med en vis portion stædighed,
som nok skal gøre at Livet fortsætter på 100% , trods begrænsningerne..

Vi har kun ET liv,
lad ikke begrænsningerne få magten over dig,
husk..at leve livet fuldt ud.

Peter vi ses senere på året.

Kærlig Hilsen  Johnny Bernardo  

End Når ulykken rammer