Lybæk Band

LB@bernardo.dk

Email mig

info@Bernardo.dk

Mc – Spanien – 2024

Mc. Ferie Spanien 05-Juni. - 17.Juni. - 2024

MC-ferie 2024… det bliver en kombination, som vi kan kalde 4-i-1.

Vi skal besøge sommerhuset,

Mødes med Tårnby-MC i Harzen-Goslar,

Besøge min ven Peter Stenval i Spanien,

På vej hjem skal vi besøge musikmekkaet for musikere, Thorman.se i Tyskland.

Vi har 12 dage til hele ferien, det bliver fantastisk

*

‘Hvem er ‘vi’?’ spørger du måske, det er mig og min gode ven Claus Køhler. 

     

Hvis du har tid og lyst, så læs med her, du kan også hører Podcasten.

5. juni

Så begynder ferien

Klokken er 17.00, Claus og jeg kører til sommerhuset i Marielyst. Steven kommer forbi omkring kl. 20:00.

Vi overnatter i sommerhuset, hvilket betyder, at vi kun har 15 minutters kørsel til Gedser, hvor vi tager færgen til Rockstock.

Ferien er nu startet, så når Steven ankommer, går vi til Larsens Plads for at få noget aftensmad og et par øl…Bare lige for at komme i den rigtige feriestemning.

6. Juni

Kl. 07:30 står vi op

Vi skal være ved færgen i Gedser, som sejler kl. 09:00, der er kun 15 minutters kørsel, 20 km, fra sommerhuset til færgen.
Her skal vi mødes med Slomi, Tom, Per, Flemming og Finn

Vi har alle bestilt morgenmad på færgen, så vi for lidt i mavsen, inden køreturen på 400 km hvor vi skal møde de andre fra Tårnby-mc.

Færgen lægger til I Rockstock, vi skal nu kører de 400 kilometer til Godsler.
Undervejs skal vi spise en stor wienerschnitzel med ‘dreng’ – undskyld… ‘person’ på. Det er på et lille, hyggeligt sted, som Steven og jeg besøgte på vores tur til Italien, hvor vi kørte ned for at spise en pizza. 

Der var desværre lukket, så ingen schnitzel… øv!! hvor ærgerligt.

Kl. 18:15 ankommer vi til Harzen på Hotel Harzlodge, hvor vi møder resten af banden fra Tårnby-MC.

Vi nyder aftenen ved bålet.
Efterhånden går de fleste i seng, nogle af os bliver ved baren, tænder op for musikken og hygger.

Til sidst er det kun Per og mig tilbage, vi fortsætter med at hygge ved bålet.

Nu er vi også trætte og beslutter at gå til ro, hvilket fører til feriens første og eneste udfordring.
Jeg deler værelse med Claus, som sover og har låst døren. Jeg banker forsigtigt på… ingen svar… jeg banker hårdere på døren… ALLE vågner… undtagen Claus, som sover videre. Der bliver råbt fra de forskellige værelser, Tom kommer ud på gangen. Vi banker nu meget hårdt på døren… endelig vågner Claus… men han åbner ikke døren, han spørger i stedet fra den anden side af den låste dør: “Hvem er det?” “Døren er åben.”

Næe… det var den ikke, der var derfor jeg bankede på…  Endelig åbner Claus døren, så. jeg kan komme i seng, og resten af hotellet kan få ro.
Tom havde ellers tilbudt mig at sove i hans enkeltmandsseng (sammen med ham), hvilket kunne have været interessant, men det må blive en anden gang.

Claus og hotellets dør
Der er forøvrigt skrevet en sang om 
 “Claus og hotellets dør” 
Den kan du høre her.

07 Juni

I dag tager vi alle en MC-tur

Kim har planlagt en MC-rute på 300 km med masser af gode sving. Vi opdeler os i tre grupper med 6-7 personer i hver.
Det skal nok blive en fantastisk køretur.

Men først et godt morgen foder.

GPS’en er den opfindelse, jeg er mest imponeret over.
Det er dog lidt irriterende, når den fejlfunktionerer og guider os rundt i cirkler, kun for at ende det samme sted, vi startede, der er bestemt plads til forbedringer.

Vi er hjemme igen om eftermiddagen, og resten af dagen er det ren afslapning.

To foto at Tom, et MEGET sjældent foto til venstre, nogen der kan se forskellen ?

8. Juni

I dag kører vi individuelle ture

Nogle af os kørte ud for at se en dæmning og en hængebro, som er ganske imponerende.

GPS’en besluttede at drille igen så Per skiftede til en online GPS, og vi fandt tilbage på rette spor.

Da vi vendte tilbage til campen,
gik nogle af os en tur til byen Godsler.

Tårnby MC har den bemærkelsesværdige evne altid at blve  væk fra hinanden, når vi kører MC-ture.
At det også sker, når vi går sammen, er ret imponerende.

Per og Slomi gik ind i et center for at handle, mens vi andre ventede tålmodigt udenfor. Efter 45 minutter var de to stadig ikke kommet ud, så vi ringede til dem. De var gået ud af centeret, men da de ikke kunne finde os, var de gået hjem.
Det var bare lige det… at…de var gået ud af den forkerte indgang, og da vi ikke stod på “Det forkerte sted”.. så gik de hjem..

Sådan gik det til, at Tårnby MC , igen… blev adskilt, denne gang til fods. Fantastisk.

Et af de mere sjældne foto.. Tårnby-Mc er på dettet tidspunkt IKKE blevet væk fra hinnanden

9 Juni

I dag er dagen, hvor vi forlader campen

Nogle skal hjem til Danmark, men ikke Claus og jeg.

Vi begynder nu den tredje del af vores ferie, vi skal til Spanien, Vidreres, for at besøge min rigtig gode ven, Peter Stenvall.

 

Det kunne godt se ud som om Claus’s moral er dalet til minus 100.

Peter Stenvall bor i Spanien.
For nogle år siden kom han alvorligt til skade i en motorcykelulykke, blev lam og sidder nu i kørestol.

Jeg har skrevet historien om ham, som I kan læse på dette link: Når ulykken rammer.

Vi kørte fra Goslar kl. 08:00. Vi skal køre 1700 km, så vi skal køre mindst 1000 km i dag, før vi tager en overnatning på et hotel.
Vi nåede vores mål på 1000 km og fandt et hotel tæt på Grenoble.

Vi kørte gennem Schweiz, da motorvejen ved Lyon var lukket på grund af oversvømmelse.

Vi blev blitzet i Schweiz, så jeg afgiver lige lidt plads til en fartbøde., Hvis/når den kommer, så lægge jeg den ud her

Vi oplevede også, at dele af vejen gennem Schweiz var oversvømmet med ca. 5 cm. vand, så vi måtte sænke farten for at undgå aquaplaning.

Den sidste time kørte vi i regnvejr, så vi er godt våde.

Vi fik morgenmad kl. 08:00, vi har ikke spist siden i morges, klokken 20:30, alt er lukket.
Vi nåede lige at få en enkelt øl i baren, før den også lukkede.

10 Juni

Klokken er 07:00. Vi står op

Det meste af vores tøj er tørret. Claus havde tændt for håndklædevarmeren på badeværelset, så der var nok omkring 70 grader.
Nu skal vi have noget morgenmad, det trænger vi til, da det er 24 timer siden, vi sidst spiste.


Kan vi undvære at spise ?.. det tror jeg nok vi kan  tåle, men når man farer afsted på motorvejen med 130 km/t, time efter time, så er det ret vigtigt at kroppen for noget energi, så den kan holde sig skarp, så vi glæder os tilmorgenbordet.

Efter et godt morgenmåltid går vi i gang med de sidste 700 km, før vi ankommer hos Peter.

Vi ankommer hos Peter klokken 16:00. Så blev der ellers hygget, spist og snakket til kl 01:00 om natten

11 Juni

I dag skal Peter til kontrol på hospitalet

Mens Peter er på hospitalet, planlægger Claus og mig at besøge Peters søster og mor, de bor omkring 40 km væk fra Peter.
Da vi ankommer, er søsteren desværre ikke hjemme, men hendes datter, Nina, som bor i Sverige, er på besøg.
Peters mor, som er 92 år gammel og klarer sig selv, byder os på kaffe, hvilket er fantastisk.

12 Juni

Claus og jeg starter motorcyklerne

Vi skal kører tur  langs Costa Brava-kysten, op ad bjergkæden og ned igen, gennem masser af flotte sving.

Udsigten fra bjergtoppen over kysten er fantastisk.

Vi kører blandt andet gennem Girona/Salt, hvor Peter engang har boet. Her ligger der en Harley Davidson-forhandler, hvor vi tager et pitstop. En helt ny Harley Davidson sælges for kr. 130.000, den tilsvarende i Danmark koster kr. 450.000 – vildt.

Vi stopper ved en Aldi butik, fylder begge mine Mc-tasker op med lidt mad og drikke, så vi også bidrager til kosten, i det mindste en lille smule. Der mangler bestemt ikke noget hos Peter, vi spiser og drikker, hvad vi har lyst til.

Vi er hjemme om eftermiddagen. Jeg får badet lidt i poolen, mens Claus går i gang med at prøve at tømme øl beholdningen.

Vi får strammet kæden på min motorcykel, fik for øvrigt en kæde med hjem til min Triumph. Peter har en hel del Mc-udstyr liggende, fra dengang han drev Mc-forretning.

Om aftenen tænder vi tv’et, Claus og mig ser en del afsnit af Jack Reacher, nogen flere en andre, Claus tager lige en lille lur, inden han skal i seng.

Det blev til en 130 km motorcykeltur i dag.

13 juni

Efter et dejligt morgenmåltid skal vi til Calella

Jeg hjælper Peter ind i hans lille Fiat 500, kørestolen kommer i bagagerummet, Claus følger efter på sin motorcykel. Vi ankommer til Calella, hvor vi skal gå en tur ned ad gågaden, noget Peter og jeg har gjort mange gange før.

Vi besøger forskellige fortovscafeer, vi tager også forbi Danburger, det sted Tårnby-Mc besøgte for 40 år siden.

Den Røde Løve, en lille pub, er nu erstattet af et parkeringshus, men Danburger, hvor vi spiste morgenmad dengang, eksisterer stadig, med den samme facade – fantastisk.

Dan burger, dansk restaurant, hvor Tårnby-Mc spiste morgenmad, på Mc turen til Spanien i 1985
Her lå den Røde Løve,som Tårnby-Mc besøgte i 1985
Her er så et foto fra den røde løve i 1985

Vi er hjemme igen om eftermiddagen.
Peters kæreste disker op med en fantastisk paella. 

14 juni

Ren hygge hos Peter


Mens vi pakker tøj og motorcykel, så vi er klar til fjerde etape af vores ferie, som vi fortsætter dagen efter.

Peter udlejer underetagen, hvor der bor to søde piger; den ene er frisør, så jeg får lige klippet toppen af håret.

15 Juni

Dagen er desværre kommet

Vi skal begynde at sætte snuden hjemad.
Planen var at køre til Grenoble via motorvejen og derefter køre i bjergene, indtil vi havde tilbagelagt omkring 700 km, hvorefter vi vil tage en overnatning.

Men det gik ikke som planlagt, da vi nåede Grenoble efter ca. 400 km. besluttede vi at fortsætte på motorvejen, da der var chance for regn.

Det blev til 1000 kilometer den dag, vi fandt et hotel at overnatte på.

16 Juni

Vi klar til at køre igen

I dag skal vi køre 600 km og overnatte endnu en gang, det er søndag, og butikkerne er lukket,
I morgen skal vi besøge Thomann, et musikmekka for musikere.

Vi overnatter i byen Berges, som ligger cirka 30 km fra Thormann, som bor i Treppendorf, en lille landsby.

Vi finder hotellet, som ejes af en thailænder, og derfor får vi fantastisk thaimad, som er noget af det bedste, man kan forestille sig.

Der findes ikke meget bedre steder end Thailand at holde ferie.

17 Juni 

I dag er dagen, jeg har set meget frem til

Vi skal besøge Thomann, musikkens mekka for musikere.

At besøge Thomann var en fantastisk oplevelse.

Alle Thomanns bygninger fylder ligeså meget som Kristinehøj.
Musikudstillingen var fyldt med instrumenter af alle slags,
Det var en fantastisk oplevelse at se Thomann “life”

Alt har en ende, og det gælder også for dette besøg, og faktisk hele ferien.

Vi har nu 900 km. tilbage, før vi er hjemme i Danmark igen.

Desværre kunne jeg ikke tage en guitar med på motorcyklen, så det bliver det første, jeg bestiller, når jeg kommer hjem.

Det er vigtigt altid at have noget at se frem til, noget at glæde sig til

PS!!!  Guitaren er ankommet.. fantastisk : Tryk her: Musik – Instrumenter

Derefter kører vi de 900 km tilbage til Danmark.

Vi stødte på et færdselsuheld på motorvejen, så der var mere end 10 kilometers kø. Tyskerne er dygtige bilister og kender ikke til janteloven, derfor giver de plads mellem bilerne og trækker ind, så vi kan køre mellem bilerne, i modsætning til i Danmark, hvor man ikke skal tro, man er noget, bare fordi man kører på motorcykel, skal man i hvert fald ikke springe køen over.

Tja, sådan er der så meget.

Vi kørte i hvert fald gennem den 10 kilometer lange kø, op til stedet, hvor uheldet var sket, og efter en times tid kunne vi alle køre videre.

Derefter kunne vi fortsætte hjemturen til Danmark.

Vi tager Rødby-færgen og er hjemme klokken 23:30.

Da vi  står på Rødby-færgen på vej mod Danmark, spørger jeg Claus, om han vil køre op ad motorvejsrampen ved Kastrup, så vi kan stoppe og sige farvel til hinanden.
Claus mente, det var en omvej for ham, så han ville køre af ved Kongelundsafkørslen.


Han har bestemt ret, man skal ikke bare sådan ligge og køre omveje. 😉

Så vi siger farvel til hinanden på Rødby-færgen og kører det sidste stræk mod Amager.

Her  er lidt stemningsbilleder fra en fantastisk Mc ferie.

Her har vi de tre mørkemænd
Sådan går det når Tina sender Kaare alene i byen
Hvor er nøglerne mon henne

Jeg havde nøglerne til Peters hus, glemte at afleværer dem igen,
Så de kom en tur til danmark, de er nu på vej med posten retur til Spanien

Efterord

Det var så endnu en fantastisk MC-ferie

Vi fik sat flueben ved alle fire feriesteder.

Vi besøgte mit sommerhus på Marielyst.
Vi hyggede os med Tårnby MC i Godsler.
Vi besøgte min gode ven Peter i Spanien.
Vi besøgte Thomann, musikmekkaet for musikere.


Så kan det ikke gøres bedre.

Vi kørte 5113,5 kilometer.
Gennemsnitshastigheden var på 82 kilometer i timen.
Det blev til 60,21 timer i sadlen.

Det var en fornøjelse at have min ven med… Tak for selskabet, Claus.

Det blev til km. 5113,5 - 82 km i Gennesnit - 60.21 timer i sadlen
Sidste foto på denne fantastisk Mc ferie, Rødby havn

4-1 Ferie hilsen Johnny Bernardo

End of file